Sort Uheld for Frederiksen

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Mads Pedersen kører 212 ind til det planlagte benzin stop/førerskift fra en 6. plads.

Skiftet går helt gnidninsfrit, der kommer benzin på og Martin Frederiksen sætter sig i bilen. For at være klar til de sidste 75 min. race, bliver der også sat nye dæk på - og så er det ellers afsted. MEN bilen når knapt nok ud af pitten før den holder helt stille langs barieren. Noget er helt galt.
0906-0480MartinUheld
Martin Frederiksen bliver bjærget.

Inde fra pitten er det tydeligt at se, at det venstre forhjul sidder helt forkert. Martin Frederiksen melder at der er noget galt med ophænget eller hjulet, men der er ikke noget at gøre for bilen kan blive bjærget og kørt tilbage til pit. Imens kan Martin med stor ærgelse side i bilen og se konkurrenterne køre forbi og med hver omgang sende 212 længere og længere væk fra den 6. den havde for et øjeblik siden.

 

Da bilen kommer tilbage til pit kan man konstatere at det er en bolt i ophænget der er knækket. Heldigvis ser der ikke ud til at være sket andet med bilen. I bedste lederstil smider Perfection Racing's Team Chef Kent Bo Steffensen sig ind under bilen og går i gang med at skrue. Ved fælles hjælp for Perfection Racings mekanikere bilen repareret og Martin Frederiksen er igen klar til at køre race. Lige inden han kører ud af pitten for han dog en formaning fra Kent Bo Steffensen om at passe på med at komme for langt ud til venstre, da man ikke er sikker på hvor meget bolten kan holde til.
0906-0522MartinUheld
Kent, Johnny og Stefan kæmper for at få bilen ud igen.

I den tid bilen har holdt stille er den desværre raslet langt ned i rækken og det er ikke muligt at komme i nærheden af den 6. plads den havde da bolten knækkede. Men nu er Martin Frederiksen ikke en mand der giver op, så bilen fik alt hvad rammer og tøj kunne holde. Det blev til den ene overhalingen efter den anden - noget Knud Bæklev i 211 måtte opleve hele 2 gange. Ved fantastisk kørsel lykkes det Martin Frederiksen at kører bilen op på en samlet 17. plads - den sidste placering op fik han på næstsidste omgang.

Det kunne have været så godt, men i motorløb kan alting ændre sig på et split sekund. På trods af dette er en samlet 7. plads til 211 og en 17. plads til 212 ikke så dårligt endda og Martin Frederiksen fik om ikke andet mulighed for at vise han er en rigtig habil racer kører. Noget vi kan glæde os til at se mere til, når han stiller op i næste afdeling af Clio Cup den 28. Juni.

Sponsorer

Banner

Banerne

RingDjurslandBlue